Pil

KulturCenter Skive, Spar Nord Salen
Køb billet

Pil, der netop er blevet offentliggjort som årets åbningsnavn på Roskilde Festivals Orange Scene, og som inden længe toner frem på skærmen i seersuccessen Toppen af Poppen på TV2, har gode nyheder i dag. Med den nye single ’Cyklen’ annoncerer hun nemlig også et helt nyt album, der udgives inden sommeren, samt en stor albumturné til efteråret, hvor hun kommer rundt i hele landet.

En sang man både kan tude til og synge med på

”’Cyklen’ handler om at skulle indrømme, at man er blevet forelsket. Det er en af de mest sårbare situationer man kan komme i, for hvad hvis det ikke er gengældt? Jeg har skrevet sangen ud fra en meget specifik situation, hvor jeg skulle på date i Assistens Kirkegården i København – han kom gående mod mig med sin cykel, og jeg kan huske jeg tænkte ’wow, jeg er bare helt vild med ham dér’,” fortæller Pil.

’Cyklen’ er også en sang om at finde sig selv i et andet menneske. I omkvædet lyder det: / Vil du det / Vil du blive her indtil alle andre er gået / Bare lidt endnu /

”Det er skræmmende at skulle afsløre sine følelser i sådan en situation, hvor det føles som om, alt er på spil. Man søger jo efter et menneske, som man kan forsvinde ind i, og som kan lindre det tomrum, man føler indeni. Hvis følelserne er gengældt, kan man sænke skuldrene, måske tude lidt af ren lettelse og ellers bare nyde, at man har fundet en person, man kan smelte sammen med. Det handler sangen også om,” fortsætter hun.

Nyt album og omfattende efterårsturné

’Cyklen’ er tredje single fra Pils kommende album, der udgives inden sommeren 2026. Det bliver Pils tredje studiealbum – hendes første album ’Kom Vi Flyver Siger Du’ udkom i februar 2022 og i februar 2024 udkom ’Hvis Du Tør At Drømme’.

”Jeg har virkelig følt alle mine følelser undervejs i den her albumproces. Når jeg tænker tilbage, har jeg både været sur, glad, frustreret, skuffet og håbefuld, mens jeg har skrevet de her sange – og pludselig var det er album. Puha, jeg ville virkelig være et nervevrag, hvis jeg ikke kunne få alle mine tanker ud på den her måde. Derfor glæder jeg mig også helt vildt, til at sangene skal ramme nogens ører, for det plejer at bekræfte mig i, at jeg ikke er den eneste, der sejler lidt rundt i alle følelserne nogle gange,” fortæller Pil.

Til oktober drager hun med sit band ud på en omfattende albumturné, der tager dem forbi hele 22 forskellige spillesteder – vi glæder os til at byde hende velkommen i KulturCenter Skive…

Hovedret KCS

Tilkøb lækker menu
inden koncerten

Menuen serveres kl. 17.30
Har du spørgsmål kan du ringe på tlf.: 7070 1464
eller skrive en mail til: info@kcskive.dk

Salget slutter dagen før kl. 12.00

Find vej

KulturCenter Skive er beliggende Skyttevej 12-14, 7800 Skive

Parkering

KulturCenter Skive har 650 gratis p-pladser lige udenfor døren.
Der forefindes 10 ladestandere fra Norlys – 8 med 22 KW og 2 med 50 KW.

Garderobe

Billetter til arrangementer i vinterhalvåret (15/9-15/4) er automatisk blevet pålagt et garderobegebyr på 15 kr., så du uden yderligere betaling kan benytte vores bemandede garderobe.

Garderoben lukker 30 min. efter endt arrangement, og er herefter på eget ansvar.

Bar

Før og efter alle alle show vil baren ved Koncertsalen være åben.

Forhold for Handicappede

Både KulturCenter Skive og Skive Theater har gode forhold for kørestolsbrugere og flere handicapvenlige fordele som:

  • Handicapparkeringer
  • Kørestolsvenlige indgange
  • Handicaptoiletter
  • Kørestolspladser i salene (både biograf, koncertsal og teatersal)
  • Pladskrævende vaskeforhold i KCS Badeland & Motion
  • Elevator i KCS
LEDSAGER

Det muligt at have ledsager med til arrangementer i KCS og Skive Theater (kun med enkelte undtagelser).

Ledsagerbilletterne skal købes ved fysisk fremmøde i KCS’ reception og kan altså ikke købes online. Har du spørgsmål vedrørende specielle forhold eller ledsager, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf: 7070 1464 eller mail: info@kcskive.dk

Måske er du også interesseret i: