Skive Inner Wheel’s Julemarked

KulturCenter Skive

Lørdag den 14. og søndag den 15. november inviterer Skive Inner Wheel til det traditionsrige julemarked i KulturCenter Skive. Her kan du tage hul på julestemningen og gå på opdagelse blandt spændende virksomheder, kreative udstillere og kunstnere fra Skive og omegn.

Under KulturCenter Skives flotte stjernehimmel fyldes julemarkedet med inspiration, hyggelig stemning og masser at kigge på. Måske finder du årets første julegaver, lidt nyt til hjemmet eller noget helt tredje, du ikke vidste, du manglede.

Den store tombola er naturligvis også tilbage med flotte gevinster skænket af markedets udstillere. På indgangsbilletterne trækkes der desuden lod om gevinster hver time, og for familiens yngste bliver der forskellige aktiviteter i løbet af weekenden.

Trænger I til en pause fra julemarkedet, er der mulighed for at nyde mad og forfriskninger i caféen lige ved siden af markedet.

Julemarkedet har samtidig et godt formål. Overskuddet uddeles lokalt med særligt fokus på kvinder og børn, som er et af Inner Wheels kerneområder verden over.

Billetter sælges ved indgangen og koster 50,- kr. for voksne.
Børn sammen med voksne er gratis.

Nyd lækker mad i KCS Café & Restaurant …

KCS Café & Restaurant har åbent lørdag fra kl. 11.30
Søndag lukket
Find vej

KulturCenter Skive er beliggende Skyttevej 12-14, 7800 Skive

Parkering

KulturCenter Skive har 650 gratis p-pladser lige udenfor døren.
Der forefindes 10 ladestandere fra Norlys – 8 med 22 KW og 2 med 50 KW.

Garderobe

Billetter til arrangementer i vinterhalvåret (15/9-15/4) er automatisk blevet pålagt et garderobegebyr på 15 kr., så du uden yderligere betaling kan benytte vores bemandede garderobe.

Garderoben lukker 30 min. efter endt arrangement, og er herefter på eget ansvar.

Bar

Før og efter alle alle show vil baren ved Koncertsalen være åben.

Forhold for Handicappede

Både KulturCenter Skive og Skive Theater har gode forhold for kørestolsbrugere og flere handicapvenlige fordele som:

  • Handicapparkeringer
  • Kørestolsvenlige indgange
  • Handicaptoiletter
  • Kørestolspladser i salene (både biograf, koncertsal og teatersal)
  • Pladskrævende vaskeforhold i KCS Badeland & Motion
  • Elevator i KCS
LEDSAGER

Det muligt at have ledsager med til arrangementer i KCS og Skive Theater (kun med enkelte undtagelser).

Ledsagerbilletterne skal købes ved fysisk fremmøde i KCS’ reception og kan altså ikke købes online. Har du spørgsmål vedrørende specielle forhold eller ledsager, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf: 7070 1464 eller mail: info@kcskive.dk

Måske er du også interesseret i: