Unmack – Alene 2026
Jens Unmack helt tæt på i Skive Theater
Efter udgivelsen af det anmelderroste Love Shop-album I Love You, Goodbye og en turné med flere udsolgte koncerter, herunder både Falkonersalen og Store VEGA, tager Jens Unmack nu på en af sine sjældne soloturnéer. Torsdag den 1. oktober 2026 gæster han Skive Theater med en koncert, hvor sangene og historierne kommer helt tæt på.
Når Jens Unmack står alene på scenen med guitar og ekkomaskine, er det ikke de store armbevægelser, der er i centrum. Her får sangene lov til at stå på egne ben, og publikum kommer tættere på både melodierne, stemningerne og de tekster, der gennem årtier har gjort Unmack til en af dansk rocks mest markante sangskrivere.
Gennem mere end 35 år har Jens Unmack sat sit aftryk på dansk musik som frontfigur i Love Shop, der står bag klassikere som En Nat Bliver Det Sommer, Love Goes On Forever og Copenhagen Dreaming. Samtidig har han skabt en stærk solokarriere med albums som Vejen Hjem Fra Rock N Roll, Aftenland Express og Dagene Løber Som Heste.
Publikum kan se frem til en intim koncertoplevelse, hvor sange fra både solokataloget og Love Shops omfattende bagkatalog får nyt liv i en nærværende og afklædt fortolkning. Det er musik med eftertanke, poesi og melodisk styrke, leveret af en kunstner, der stadig hører til blandt landets mest anerkendte sangskrivere.
Koncerten afvikles med unummererede siddepladser ved caféborde samt stolerækker bagerst i salen, hvilket skaber de perfekte rammer for en aften i selskab med sangene, historierne og stemmen, der har lydsporet generationer af danske musikelskere.
Vi ses i Skive Theater!
Find vej
Skive Theater er beliggende Theaterpladsen 10, 7800 Skive
Parkering
Skive Theater har gratis p-pladser lige udenfor døren.
Garderobe
Der er gratis garderobe i foyeren. Garderoben er på eget ansvar.
Bar
Før og efter alle show vil baren i Skive Theater være åben.
Forhold for handicappede
Både KulturCenter Skive og Skive Theater har gode forhold for kørestolsbrugere og flere handicapvenlige fordele som:
- Handicapparkeringer
- Kørestolsvenlige indgange
- Handicaptoiletter
- Kørestolspladser i salene (både biograf, koncertsal og teatersal)
- Pladskrævende vaskeforhold i KCS Badeland & Motion
- Elevator i KCS
LEDSAGER
Det muligt at have ledsager med til arrangementer i KCS og Skive Theater (kun med enkelte undtagelser).
Ledsagerbilletterne skal købes ved fysisk fremmøde i KCS’ reception og kan altså ikke købes online. Har du spørgsmål vedrørende specielle forhold eller ledsager, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf: 7070 1464 eller mail: info@kcskive.dk